Danmark vandt EM
Danmark er europas bedste når det kommer til flagfootball, landsholdet vandt turneringen qua sejre i samtlige kampe.
Bruttotruppen indeholdt 20 spillere, men der var kun plads til 12 spillere inden afrejsen til Belfast. Herlev Rebels der er nye i flagsammenhæng havde 4 spillere i bruttotruppen, hvorimod der kun blev plads til quarterback Niels Kjær og widereceiver Rune Mosbech i den endelige trup. Foruden disse begår landstræner Patrick Bergstrand sig også i Herlev til daglig, da han er træner og spiller i Rebels.
I år deltog 10 nationer, Østrig, Frankrig, Italien, Israel, Schweiz, Tyskland, Irland, Storbritannien, Sverige og altså Danmark. - Chancen for succes forud for slurunden var god, men vi viste selvfølgelig ikke hvad de andre kom med. Vi regnede på forhånd med at Frankrig, Østrig, Italien og Tyskland ville være vores værste konkurrenter til guldet og det blev det også, fortæller Patrick Bergstrand til HerlevRebels.dk. Først blev Sverige slået med 47-0 og dernæst blev Irland slået 51-6. Det var umiddelbart de to nemme kampe i puljen, herefter ventede Tyskland og Storbritannien. Men Danmark fortsatte i samme stil, Tyskland blev sendt til tælling med 47-6 og Storbritannien blev slået med 47-6. 4 sejre ud af 4 mulige i puljen, og en målscore på 212-25. Imponerende. - Efter gruppespillet blev det slået fast at Østrig var vores modstander, fortæller Patrick Bergstrand. En kamp som Danmark vandt overbevisende, igen var forsvaret meget stærkt. Semifinalen blev endestationen for Østrig der blev slået med 41-25. - Vi vandt over Østrig og måden vi gjorde det på, overbeviste os om at guldet virkelig var ours to lose, kommer det fra en på det tidspunkt optimistisk landstræner.
Herlevs Niels Kjær var med til Irland som backup for den rutinerede quarterback Morten Weber, men fik dog spilletid. - Niels Kjærs opgave var klar; Spring til hvis det bliver nødvendig, men derudover ellers bare suge til sig med erfaring, fortæller Patrick Bergstrand og fortsætter med Rune Mosbech: - han er startende på angrebet. Vi havde udtaget Rune på hans evner med bolden i hænderne, men også det faktum at han er en stor fysisk spiller der tiltrækker rigtig meget opmærksomhed i og omkring endzone.
Italien var modstanderen i EM-finalen, og igen var forsvaret i hopla. Det italienske angreb havde turneringen igennem spillet godt, men Danmark lukkede ned og tillod kun 13 point. Når angrebet samtidig fortsætter de gode takter, så var Danmark godt på vej mod guld. 25 point sætter angrebet på tavlen, og Danmark vinder således EM med en finalesejr på 25-13 over Italien. - Vi vandt efter en tæt og medrivende finale mod Italien og guldet var en realitet, fortæller en glad Patrick Bergstrand.
- Begge spillere (Kjær og Mosbech, red.) repræsenterede Herlev og Danmark på den bedste mulige måde - ydmyge og hamrende dygtige, kommer det sidst fra en træt Patrick Bergstrand kort tid efter hjemkosten til Danmark.
Sejren i Belfast var den første internationale guldmedalje til et dansk landshold i Flagfootball.
Herlev Rebels ønsker alle spillere og folk omkring landsholdet et stort tillykke med den store bedrift.
|
Artikel informaion
- Forfatter: Herlevrebels.dk
- Udgivet: 16. Sep. 2009
Seneste
|