Herlev Rebels American Football Club

Johan Williams er ny headcoach for Rebels - 10. Feb. 2010

 

Johan Williams er ny headcoach for Rebels

Kort tid efter, at Frederik Kiær meddelte at han stoppede sit virke som headcoach for Herlev Rebels, kan klubben nu præsentere hans afløser. Johan Williams skriver under på en 2-årig kontrakt med Herlev Rebels.

Det er selvfølgelig med en god portion tilfredshed at Herlev Rebels præsenterer afløseren for Frederik Kiær. Sidstnævnte er en stor kapacitet, men Johan Williams må betegnes som værende en gevaldig opgradering af trænerstaben. Det danske trænermarked er næsten ikke eksisterende, og det er derfor yderst tilfredsstillende at klubben kan finde en amerikansk profil der passer.

Johan Williams har spillet fire år for Iowa State i perioden 1988-1991. Fra 1997 til 2003 var han head coach for Xavier High School, hvorefter han var på Iona College i perioden 2003-2006. Her var han special teams koordinator og træner for den defensive linie. I 2006 bliver han ansat på Wagner College hvor han ligeledes blev sat til at udfylde rollen som special teams koordinator samt træner for den defensive linie. Han opsiger sit job hos Wagner College efter den afsluttede 2009 sæson, for derimod at takke ja til jobbet som head coach for Herlev Rebels.

Han underskriver en aftale der holder ham i Danmark i mindst 2 år, med sig bringer han sin kone Helene. Rebellerne kan se frem til en rolig, grundig og velovervejet træner der har detaljerne på plads, og han bringer således erfaring fra det høje college-niveau med sig til Herlev Rebels. Han lander i starten af februar og tiltræder stillingen så snart de fornødne tilladelser er på plads. Han kan således se frem til at få en god pre-season med den nuværende trænerstab og spillertruppen.

HerlevRebels.dk er klar med det første interview med den nye head coach, så snart han har sat fødderne på dansk jord.

Artikel informaion

  • Forfatter: Herlevrebels.dk
  • Udgivet: 10. Feb. 2010

Seneste